I denne uge skal jeg (event, arbejde og…

Den her uge må bare blive rigtig god. Sidste uge var Clara ramt af bræk-syge og det blev mit søvnunderskud ikke lige frem blevet bedre af. Jeg er selv vild med indlæg som “I denne uge skal jeg” og har før haft den kategori på bloggen og regner med at genindføre den. Jeg har faktisk en hel del planer for bloggen, jeg mangler bare lidt tid og overskud for at få de sidste planer og detaljer på plads.

Men piger, i denne uge skal jeg:

MANDAG:
I går havde min mor fødselsdag og jeg havde fri fra arbejde! Clara, Sonni og jeg mødtes derfor med min mor, stedfar og lillesøster og spiste frokost inde i byen.  Om aftenen tog jeg til med hende her, for at deltage i et Stine Goya event, hos Hr. & Fru B. Jeg var også til event hos dem i sidste uge og har skrevet et indlæg om det lige her. Min aften var fyldt med guld, lyserød, tøsehygge, lækkertøj og søde sager, som i nok har set på min Instagramprofil og Instastory (Liselottea) Jeg deler mere om eventet senere. Jeg var nemlig først hjemme kl. 23 igår, så jeg er godt smadret i dag!

TIRSDAG:
Dagen i dag skal bruges på arbejde, hygge med Sonni og Clara i aften og et blogindlæg og et par samarbejdsaftaler, som jeg skal have afsluttet. Jeg har virkelig en masse spændende projekter igang!

ONSDAG:
Jeg glæder mig til onsdag, som står på madklub med mine veninder når jeg har fri fra arbejde. Det er super hyggeligt, vi mødes en gang om måneden og skiftes til at lave aftensmad. Denne gang skal vi over til min veninde Maria Eline.

TORSDAG & FREDAG:
Står udover arbejde på ren kvalitetstid med Clara og Sonni, jeg glæder mig altid til at komme hjem og være sammen med dem. Fredag er i vores lille familie lig med xfactor, god mad og bland-selv-slik.

LØRDAG:
Jeg glæder mig rigtig meget tl lørdag, jeg har nemlig en aftale med 2 af mine rigtig gode veninder (Sarah & Anja). Som desværre begge to er flyttet fra Jylland. Vi skal hygge hele dagen, spise tapas, drikke vin og sove sammen, som vi gjorde i “de gode gamle dage” Jeg glæder mig til at se dem, det sker alt for sjældent!

SØNDAG:
Håber jeg at jeg kan få tid til at smutte i Shoppen og ordne lidt praktiske ting til et samarbejde og ellers bare slappe af med Netflix og familiehygge. Jeg er helt sikker på det bliver hårdt at skulle undvære Clara hele natten.

Har i spændende planer i vente denne uge?

/ Liselotte

Indlægget I denne uge skal jeg (event, arbejde og venindehygge) blev vist første gang den Everyday Couture.

Hele artiklen kan læses på modebloggen her:  I denne uge skal jeg (event, arbejde og…

Speak Your Mind