Nøj, hvor har jeg nederen på ligenu. Er næsten lige stået på toget i Høje Taastrup mod Jylland. Er træt, smadret og har slet ikke lyst til at tage til Jylland igen. I morgen skal jeg trække mundtlig fransk, og kort tid efter skal jeg op i mediefag. Øv. Lige nu føles det godt nok som om, der er lang vej til den studenterhue.

“When nothing is sure, everything is possible.”Det er utroligt, hvordan tiden lige pludseligt er nået hertil. Og så alligevel ikke. Tre år på gymnasiet – det føles utrolig lang tid, men det er alligevel ikke til at forstå, at det er ved at være slut. Alle vil gerne vide, hvad man skal lave, når man er færdig. Men åh gud, hvor er det altså

Coming up, glæder mig som en sindssyg.

Elsker følelsen af, at man ikke behøver at tænke på en helt masse overtøj. Sommeren er på vej! I dag har der været lunere, end der har været meget længe.

Sidder og arbejder på invitationen til min studenterfest. Nu jeg kan virkelig mærke, at det nærmer sig, specielt når der hænger sedler overalt på skolen med antal skoledage tilbage! Det føles dog alligevel langt væk, fordi man ved, at man skal klare otte eksamener. Krydser fingre for mit held i år.

Synes bare, de her tatoveringer er så fine. Kunne selv godt tænke mig en, men det er bestemt noget man skal overveje længe. Jeg tænker meget på det der med at man kan fortryde det, for den er der jo resten af livet. Og vil den være ligeså pæn når man bliver ældre, eller vil man bare føle, at den er i vejen?